Bare et glas vand til mig!

Mine børn er ved at have sommerferie, og det skal selvfølgelig fejres. – Den står derfor på fælles morgenmad i den ene klasse, og kage i den anden (det viste sig faktisk, at der også var fælles morgenmad her, det havde jeg bare ikke lige set!).

Nå, men det korte af det lange er, at jeg stod i aftes, og bagte Svenske Chokoladebrød .

De er både super nemme, og så smager de himmelsk. Altså – jeg smagte jo selvfølgelig ikke på dem, mens jeg bagte dem, for jeg er jo på “kur”, og i morges, da knægten skulle ud af døren, styrede jeg mig, og smagte ikke på kagerne.

Nu er han lige kommet hjem, og med sig havde han tre chokoladebrød. Min mand spiste et, hunden spiste et og jeg spiste det sidste. For véd I hvad?! – Jeg kan simpelthen ikke holde mig i skindet, hvis ikke jeg giver mig selv lov til at spise lidt sødt ind imellem.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige “Bare et glas vand til mig”, når nogen spørger, hvad jeg gerne vil have!

Men jeg vil jo ikke gerne bare have et glas vand. Jeg vil have en stor fed Cola med masser af isterninger. Og i min verden er det helt okay. Jeg vælger altid en Cola uden sukker (favoritten er Zero), men jeg vil have lov til at bede om en Cola. Hvis der ikke er Cola uden sukker, så foretrækker jeg en iskold danskvand – mest fordi jeg elsker den perlende fornemmelse på tungen.

På samme måde foretrækker jeg at spise mig et chokoladebrød, når jeg har lyst til det, og jeg spiser også en is, når mine børn får en is.

Hånden på hjertet – tidligere havde jeg nok spist 8-10 chokoladebrød (og jo, det kunne jeg godt, uden at få kvalme af det), og isen havde nok været en gammeldags med tre kugler og masser af guf. I dag spiser jeg ét chokoladebrød, og jeg nøjes med en enkelt kugle (med vil stadig have masser af guf) – og så mærker jeg efter, om jeg egentlig har brug for mere.

Det lyder super helligt, men jeg kan jo mærke på min krop, at jeg ikke har brug for mere. Jeg får tilfredsstillet mit sukkerbehov (får mit fix), og så behøver jeg ikke mere. Tidligere mærkede jeg ikke efter – da kastede jeg bare i hovedet, og var ofte ulykkelig bagefter. For hvem er det lige, der har brug for en halv bagepladefuld svenske chokoladebrød?

Det her fungerer rigtig godt for mig – og jeg tror på, at det er med til, at jeg ikke er “sprunget af vognen” for længe siden. Ikke flere fornægtelser her – vi skal leve livet (med måde), så længe vi har det. <3