Jeg er fandme god til volley!

Kender I det der med, at man har et billede af sig selv inde i hovedet, der på ingen måde passer med realiteterne?

I aftes havde vi fællestræning på Kost & Krop holdet. Det er altid hyggeligt, når vi mødes allesammen. Stemningen er god, der bliver kæmpet og grinet. Mødestedet var en legeplads med volleybane og fodboldbane, og disse skulle selvfølgelig udnyttes.

Volleyball!!! Det er dælme længe siden, jeg har spillet volleyball. I gymnasiet (for ca. 25 år siden) spillede jeg et par gange om ugen på skolens “mix-hold”, men har faktisk ikke gjort noget ved det siden.
Men helt ærligt – hvor svært kan det være? Jeg har det jo i fingrene!!!

Ja – goddaw! Jeg havde ikke noget som helst i fingrene… For det første går jeg jo rundt med lange (flotte) røde negle, for det andet er jeg MØG bange for at blive skadet og for det tredie, så kræver det faktisk en del teknik at spille det der volleyball.
Jeg kan overhovedet ikke spille volleyball!!!

Men hvad er det, der får mig til at tro, at “det kan jeg da godt”!

Der skete det samme, da jeg var på Mauritius for et par år tilbage. Da skulle jeg spille tennis med min familie. Jeg har spillet MASSER af tennis, da jeg var yngre, så hvor svært kunne det være. – Hvis ikke boldene røg i nettet, så røg de langt ud af banen, og min kondi begrænsede mig i den grad.

På samme måde har jeg i mange år troet, at jeg bare lige trængte til at tabe 8-10 kg. Jeg skulle bare lige stoppe med at spise slik, så ville jeg smide de par kilo. Derfor var chokket stort, da jeg første gang steg på vægten den 2. januar, og det viste sig, at jeg skulle tabe cirka 40 kg. Det skriver jeg om en anden dag.

Jeg øver mig i ikke at lyve for mig selv – og er kommet et stykke på vej, selvom jeg stadig ikke forstår, hvorfor jeg ikke er bedre til at spille volleyball!