Når en sejr er…

…at kunne se sine fødder uden at læne sig frem!

Jeg ved godt, at det ikke er alle, der har prøvet det – men dét har jeg!!! Jeg har prøvet at stå helt almindeligt og kigge ned på mine fødder, og blive skræmt fra vid og sans, fordi fødderne ikke var der.

Jeg vil gerne indrømme – det er IKKE sjovt!

I går var jeg til spinning, og efterfølgende kiggede jeg ned – og der var de sgu! Fødderne! – Jeg så mine fødder!!!

Det er en kæmpe sejr for mig, at jeg nu bare kan dukke nakken, og så er mine fødder lige der, for det betyder, at jeg efterhånden har smidt rigtig mange kilo.

I mange år har jeg undgået at kigge ned ad mig selv. Ganske enkelt fordi jeg er blevet ked af det. Jeg er blevet ked af det, fordi det har mindet mig om, at jeg var overvægtig. Alligevel har jeg ikke haft psykisk overskud, lyst, energi til at gøre noget ved “problemet”. Jeg tænker rigtig meget over, hvad det er, der har givet mig overskuddet, lysten og energien nu – jeg er blevet ramt på det rigtige ben på den rigtige dag. Jeg tænker lidt videre, og så kommer der et indlæg om det senere.