Jeg hader at købe nyt tøj

Når man har for mange kilo på sidebenene, så er det ofte en rigtig ubehagelig oplevelse, at skulle købe nyt tøj. Faktisk vil jeg gå så vidt som til at sige, at jeg har HADET at købe nyt tøj.

I almindelige butikker er tøjet for småt, og man bliver hele tiden mindet om, at ens røv er for stor, brysterne for svulmende og maven for rund – hvis man er heldig, så kan man passe en cardigan. Derudover føles prøverummene trange, og lyset gør bare intet godt for selvtilliden.

Jeg har i mange år købt bukser i butikker med tøj til “store” (læs:tykke) mennesker. Her har jeg fundet bukser, som min røv kunne være i, og ikke mindst har jeg fundet bukser, der var lange nok.

Fire og en halv uge efter jeg sadlede om, begyndte at motionere og lagde chokoladen på hylden, var jeg nødt til at købe nye bukser. Min gamle bukser var begyndt at hænge, og så var de så tyndslidte, der var gået hul på indersiden af lårene – man slider ALTID indersiden af bukserne mest, fordi lårene kører mod hinanden, når man går. Jeg købte bukser i en butik for “store” mennesker i Sorø, og jeg fik SÅ meget råd og vejledning, og endte med to par i en størrelse mindre end jeg plejede.
De bukser er nu et-to numre for store, og jeg er nødt til at købe nye.

Kan man gemme sig
Når man er “stor”, er det vigtigt, at tøjet passer. Det nytter simpelthen ikke, at gå rundt i stort og slasket tøj, selvom det kan give en følelse af, at man kan gemme sig lidt.

Det lyder som om jeg er kommet til at elske at købe nyt tøj! – Sådan er det ikke. Jeg er NØDT til at skulle ud at købe nyt nu, og jeg har slet ikke lyst. For i mit hovede har jeg stadig den samme størrelse røv, maven er stadig for rund og brysterne de samme. Jeg tænker, at prøverummene er de samme, og lyset ALT for afslørende. Men den går ikke længere, for mit tøj hænger pinligt på mig.

– Og det skal man jo ikke brokke sig over!